Måtte efter at have læst din historie, virkelig lykønske dig og dine børn,
at du/I har vundet. Sikke dog et liv I har haft.
Er bestemt ikke ønskværdig for nogen da.
Jeg syntes helt bestemt du skal lade historien ligge hér, da det er vigtigt
at informere verden om hvordan mennesker kan være, og om hvorledes de off.
systemer (ikke) virker.
jeg kommer udenfor hele denne episode. jeg går tilfældigvis på handelsskolen
hvor lene også gør. jeg vil bar sige at jeg synes det er fortjent at du
endelig har fået forældremyndighederne over dine børn.
derudover synes jeg at det er tankevækkende at en kommune som holstebro
kommune kan være så inaktive i sådan en sitaution. det er simpelthen ikke
godt. men godt at dette endte godt.
Hej Uffe!
Det er dejligt at se at det lykkedes for nogle enkelte fædre at vinde ,
hvilket absolut er utroligt i et land hvor der i de fleste tilfælde bliver
taget efter hvad der er bedst for moren og ikke barnet/børnene. Jeg selv
tabte desværre i retten . diskriminationen lever i bedste velgående i
danmark både hos kommunerne/statsforvaltningerne og retten. Jeg håber at i
nu har fået ro på jeres liv og ønsker jer alt godt fremover.
mvh erik
Gribende historie. Jeg går selv igennem en kamp med min eks, der bærer
illusionen at moderen som udgangspunkt er den bedste forælder. Kryds fingre
for mig.
kh peter f
D. 31.05.08, Er ked af det, men vil gerne være anonym!
Hej Uffe. Min advokat fortalte mig om siden. Godt at du har ladet den ligge, så fremtidige forældre kan se at en kamp KAN vindes, men også forberede dem på hvilket mareridt det er at gå det igennem. Jeg kæmper selv på 4. år bare for at få lov at SE min datter, som moderen bortførte 3 dage efter fødslen. Men som mand og ikke-forældremyndighedsindehaver, er vort samfund desværre skruet sådan sammen at der absolut intet er at gøre, hvis moderen ikke vil samarbejde. Jeg skal nu i gang med en retssag for at få lov til samkvem. Der er ingen tvivl om at jeg vinder, men hvad er der ved at have en ret, hvis du ikke kan håndhæve den. Jeg ved nemlig, at ligesom i dit tilfælde, lader moderen sine aggressioner mod mig gå ud over min datter. Så det vil altid være et dilemma om hvor langt man skal gå for at få sin egen og barnets ret til at se hinanden og samtidig lide mindst mulig overlast.
Kære Uffe og dine utrolige stærke og dejlige børn/unge.
Kom lige forbi og læste din "historie" som jeg nok vil betegne som et
mareridt, jeg må indrømme at jeg blev meget harm over at læse den, normalt
reagere jeg ikke på denne slags men dette er sgu´ for groft!
Først vil jeg ønske familien hjertelig til lykke og al muligt held i
fremtiden for du og dine børn har mange af livets glæder til gode.
Endnu engang har vi fået bekræftet at lige så snart der går advokater og
tjenestemænd i en sag - går der lort i det, så er det de menneskelige
aspekter og følelser går fløjten og det hele drejer sig om vandskabningernes
fortolkning af loven, det bliver et spørgsmål om at vride og dreje lovens
bogstav også selv om det strider imod lovens hensigt - jo flere instanser
der bliver indblandet jo vanskeligere bliver det at bevare hensigten til at
opnå et lykkeligt resultat.
Om de kommunale sagsbehandlere og deres magt; Det er også denne gang, som i
så mange andre sager, bevist - at de har tiltaget sig en magt i retssystemet
der langt overskrider deres evner.
Kære Uffe, I har kæmpet en retfærdighedens kamp og det har uden al tvivl
også været økonomisk hårdt - men I har vundet og jeg håber lykken vil
tilsmile jer i fremtiden som en stærk og lykkelig familie.
Hilsen Erik
Jeg syns det er så fedt at i ´vandt fik helt tårer i øjnene da jeg læste
den.. hold kæft hvor er dett rørende brugte meget lang tid på at læse det du
havde skrevet hilsen Frederik som er meget rørt
D. 09.02.07
Kære Far med stort F
Jeg faldt tilfældigt over denne side og din historie og brugte største delen
af min onsdag aften på at læse den :-)
Jeg bliver så påvirket over at tænke på hvad dig din x og jeres fælles børn
har været budt og hvad i har været igennem alle 5. hvor er det tankevækkende
at to mennesker som på et tidspunkt har elsket hinanden så meget at de har
besluttet sig for at få børn sammen kan blive så fjendtlige og grimme ved
hinanden- at få børn sammen er så stort.... ( en beslutning for livet)
det er for resten af livet- og det gør mig ondt at i snyder jer selv og mest
af alt jeres børn for denne familie lykke.
Jeg tror på at vores børn er loyale overfor deres forældre begge deres
forældre, og jeg tror på at jeres tre har følt sig som en lus mellem to
negle de har virkelig været i loyalitetskonflikt mellem de to mennesker de
elsker højst og som de har fortjent der burde opføre sig som voksne
mennesker.
Jeg har ingen holdning og ønsker at beskrive min følelse af at have læst dit
værk på en objektiv måde. men det er nok også en vigtig detalje for dig at
huske på selv om du næppe vil bryde dig om det... " men man har en mor" en
mor har man, børnene passere hende og først derefter får de en far. dermed
ikke sagt at en mor altid er mest værd men tænk over at vi alle sammen kun
lever en gang, og hvor ville det være ærgeligt hvis nogen børn gik rundt og
var loyale, for ikke at gøre fundamentet i deres liv ( deres forældre) ked
af det!! det er en rørende beretning jeg har læst i aften og jeg vil hvert
fald sætte spørgsmålstegn ved hvor heldigt jeg syntes i er kommet ud på den
anden side. konstant mens jeg læste og kom længere og længere i datoerne
tænkte jeg se dog børnene mor og far nu må i da snart tænke på at i engang
elskede hinanden så højt at i valgte hinanden, i valgte endda at blive
forældre til hinandens børn men desværre. der var ikke meget Morten Korch i
den slutning. Held og lykke med jeres liv jeg håber at tiden kan få jer til
at samarbejde mens i stadig har muligheden :-) Tanker og held til jer 5.
Hej uffe
jeg har læst lidt af det du har skrevet jeg synes det er fedt du er gået
hele vejen og du til sidst vandt dine børn. Jeg kan forstå på det hele at
det har været en lang og trættende kamp men det bedste skete til sidst du
fik dine børn og det er da det dyrebareste man har det er da bare sine børn
Med venlig hilsen
Pia og Henrik Johansen fra Kalundborg
Et stort tillykke til jer, nu kan i endelig få lov at komme videre med jeres
liv. Har fulgt jeres kamp her på siden det sidste halve år og er glad for at
se retfærdigheden ske fyldest. Det er rystende hvad i har måtte gennemgå for
at få lov til at være sammen, som i jo har ønsket hele tiden. Håber at i nu
vil finde ro i jeres tilværelse, og kan ligge det "grimme" lidt bag jer.
Held og lykke fremover...
Jeg læste lige hele
historien på siden, du havde oprettet, og jeg må sige at det tog
virkelig hårdt på mig.
Nu er jeg selv skilsmisse
barn, da mine egne forældre blev skilt for 12 år siden. Der ville jeg
enormt gerne selv bo hos min far, men fik ikke lov til det, da jeg ikke
var gammel nok på det tidspunkt (jeg var ni år, og der skulle
seeeeelvføøøølgelig tages hensyn til barnets tarv), nå men jeg boede så
hos min mor i de tre år, og da jeg blev 12 år stak jeg af over til min
far ligesom dine børn gjorde, men retssystemet gjorde det sådan at jeg
ikke kunne få lov til at bo hos ham, det fik jeg først lov til da jeg
blev 15, så min far kæmpede i tre år for at få forældremyndigheden over
mig. jeg synes at det kan ikke være rigtigt at det skal tage så lang
tid, så jeg følte en slags svigt fra systemets side af. Der kom jeg så
at tænke, at den skæbne måtte dine børn da have været offerfor, og jeg
tænker da på, har den skadet dem på nogen måde? for tænk en byrde der
simpelthen har lagt på dem. De har kæmpet noget så flot, og det samme
har du. Du har bare kæmpet brat til det sidste, og jeg tænker da lidt
på...har du ikke været tæt på, at give op nogen gange?? Jeg er rigtig
glad for at høre at sagen nu er afsluttet på en positive måde og at i nu
kan skabe en indre ro i jeres kroppe. Få skabt en tryg tilværelse og
start på en frisk. Det gjorde jeg nemlig da jeg endelig fik lov til at
bo hos min far. I dag er jeg 21 år, og er stadig mærket en lille smule
efter den grusomme oplevelse dengang.
Men rigtig hjertelig
tillykke med sejren. DEN ER JERES. Hils dine børn og ønsk dem glædelig
jul og et godt nytår. Glædelig jul Uffe.
Hej Uffe + børnene!
Jeg syntes det er rigtig godt I har vundet fordi at man kan sagtens mærke på
jer at det var det I ønskede og det var jo også det vi ønskede for jer. Så
det er godt i vandt! Så kan hun bare lære det!
D. 08.12.06,
Jonna Poulsen
Hej til Jer alle.
Jeg har lige været inde for at se, om der skulle være sket noget nyt i Jeres
sag og det er der jo.
Et STORT TILLYKKE med udfaldet skal i ALLE have og held og lykke fremover.
I ønskes glædelig jul og godt nytår, med håb om en rigtig lykkebringende
fremtid.
Mvh. Jonna
Hej alle sammen
Tusinde gange tillykke med "sejren". Nu har retfærdigheden endelig sket
fyldest og jeg håber faktisk at alle de indvolverede parter Fra "systemet"
tager dette her til efterretning. Jeg håber for specielt børnene at de nu
kan se fremad uden alt for mange "sår". Det kan jo ikke undgå at have
påvirket dem, men se fremad positivt, for alt er muligt for den som bærer
viljen i sit hjerte.
Tusinde knus
Randers.
Hej med jer
Ja det med familien fortæller jo alt men blod er jo også tykkere end vand så
det er jo klart at de måske prøver at holde sammen. Men når det er sagt så
må man igen og igen konstatere at de ikke vil deres børn og børnebørn det
bedste, det forhold er tabt for altid. Før man sender en boomerang afsted
skal man tænke på at den kan komme retur og ramme en i nakken!
Heej Uffe .
Vil bare siqe at jeq har læst hele historien oq har oqså snakket med Helle
oq Lene om det .
Jeq ved at oqså de har kæmpet en hård kamp for endeliq at få lov at bo hos
diq.
Kan tydeliq huske alle de lykkeliqe stunder jeq havde med dine tre børn på
Straussvej , oq de skal alle vide at de meqet qerne må komme ud til miq en
daq hvis de har lyst? Er flyttet hjem til min mor (Viborqvej) .
- Jeq er meqet qlad for det endeliqe reslultat for eftersom jeq har leqet
meqet med børnene da vi var ynqre ved jeq at det helt klart var det bedste
for dem :b
Håber på det bedste for jer alle . Heldiqvis bliver det sværre oq sværre for
børnenes mor at få dem tilbaqe jo lænqere tid de er hos diq.
Skulle oqså hilse fra min far, Benny oq siqe held oq lykke fremover, vi
håber på det bedste (:
- Manqe varme tanker oq knus, fra Jeanica
Vil man have indsigt hvordan system Danmark arbejder på børns bekostning, så
kan jeg varmt anbefale jer at se TV dokumentaren "Farvel far" som
retssystemet forsøgte at stoppe. Damaged control. Den findes nu med engelsk
undertekst.
Hvem optrapper konflikterne når far og mor skilles, hvem tjener pengene. Er
det danske retssystem en stor kartelvirksomhed ?
"Farvel far" af Bjørn Bertelsen kan lånes på biblioteket.
Mvh. www.haandvasken.dk med mest om
børn som desværre (også) er blevet til rene pengemaskiner.
Tillykke med jeres halve sejer. Det er da positivt at dommeren indføre en
deleordning 50/50. Det tyder jo på at du er blevet hørt, og når nu børnene
bliver hørt, så kan der vel ikke være meget mere tvivl om hvor de høre til.
Men rust jer med toldmodighed og forsøg så vidt muligt at efterkomme den
50/50 ordning, så det ikke kan blive brugt imod jer, når der skal falde
endelig dom i august.
Pøj pøj med det.
Jeg kæmper selv i en sag om forældremyndighed. Og som mand en rimeligt
forgæves kamp, må vi jo nok se i øjnene. Og som i dit tilfælde med børn der
er tættere knyttet til far end til mor.
Men... Og dette gælder både dig og moderen... Bliv dog voksne. Det er jeres
børn. Hold kæft hvor har jeg ondt af dem. I burde sq skamme jer begge to.
Jeg kan kun bukke og lykønske jer begge. I har virkeligt forstået at
ødelægge børnenes liv med jeres opførsel. Det er da ufatteligt at man kan
byde sine børn sådan noget..
Min ærlige mening om dig og din X.. Der er INGEN af jer der er
ansvarsbeviste nok til at varetage de børns liv.
Tillykke med den fine medalje samt pigernes konfirmation. Det er godt nok
nogle kønne piger du har dig. Håber på at der snart kommer en ende på jeres
kamp, selvfølgelig med et positivt udfald til dig og børnene.
Hej Uffe det er godt at du kæmpe for din børn, Og en stor tillykke til
pigernes konfirmation. og håber at børnene kan blive ved dig end til at de
bliver så gamle at de skal til og flytte hjemme fra. Jeg ønsker jer alt godt
i frem tiden.
Hej Uffe.
Jeg er virkelig imponeret over du kan finde styrken til ,at blive ved med at
kæmpe for dine børn. Jeg sidder og bliver så sur og gal når jeg læser, hvad
du og børnene har måtte gennem gå.
Jeg kan ik forstå, hvorfor det altid er moren som får alle rettigheder, for
det er nu ikke altid at hun er den bedste til at tage vare på
barnet/børnene.
Jeg tror ikke helt at det er gået op for vores system, at mænd har flere
rettigheder i dag en for 25 år siden.
Jeg troede også at et sted som statsamtet skulle kunne stå inde for det som
de skriver på sin hjemmeside. eks at de er loyale og ikke tager parti. og at
de tager hensyn til barnet. Det er ikke lige den opfattelse jeg har.
Tilslut vil jeg ønske dig og dine børn alt mulig held og lykke frem over.
Venlig hilsen Jannie
Tillykke med at din og børnenes sag tages op igen. Har i snart 6 mdr. spændt
fulgt jeres historie. Jeg tager hatten af for at du har overskud til at
skrive på denne hjemmeside, men det er vel også en måde at komme af med sine
frustrationer på. Er selv "bonus"mor til en skøn knægt på 3 år. Han har det
ved gud heller ikke let der hjemme. Bad er en by i Rusland, tøjet moderen
sender med er alt fra str. 1 år til str. 10 år. Skoene er alt få små,
hvilket giver sorte negle på tærerne. Og så er drengen ellers utrolig
usikker og søger utolig meget voksen kontakt. Han bliver så abselut ikke
stimuleret i hjemmet. Ligeledes lever han af 2 skiver bondebrød med enten
chokolade eller leverpostej i løbet af en hel dag, dette gør drengen er træt
hele tiden, han kan stå op og sove. Og flere gange om ugen er han i seng
allerede mellem 16 og 17 uden aftensmad. Så jo min mand og jeg kender til
det med systemet. Vi punger også ud, vi køber tøj i lange baner, fodtøj,
special shampoo, tager
os af læge besøg, køber evt. medicin, samt vi har købt alle hans møbler
både hos os, men også til hans værelse hos moderen. Det er en dyr
fornøjelse. Men man nænner ikke at se sine "børn" lide. Jeg ser ham som mit
eget barn. Og statsamtet og kommunen er ikke til nogen hjælp. Selvom vi ved
at drengen ofte overnatter med moderen hos hendes far, der er dyb
alkoholiker og som altid har huset fyldt med druk bekendskaber, ja så mener
komunnen ikke at drengen tager skade, så længe det ikke er drengens mor der
drikker. Men pyt med at alle andre gør det for øjene af drengen. Systemet er
så abselut ikke gearet til fædre og deres forhold til deres børn. Jeg vil
endda som kvinde sige, at alt for ofte hænger politikkere, komunalansatte
m.m. sig i § og regler, istedet for at se på det enkelte tilfælde. Ikke to
sager er ens. Og man kan så abselut ikke gøre meget hvis ikke man har del i
forældremyndigheden.
Men det glæder mig utrolig meget at det ser lyst ud for dig og dine dejlige
unger. Det er sager som dette der bringer håber til de mange andre familier
derude der kæmper imod systemet.
Så held og lykke med sagen, jeg glæder mig til at følge den her. Og Tillykke
med at du har nogle så dejlig børn, noget godt er der trodsalt i dette.
Jeg er virkelig rasende på jeres vegne! Det kan ikke være rigtigt at
systemet ikke fungere!
Det er forkert at børn ikke selv kan vælge uanset alder. Man skal respektere
børn og deres vilje.
En besked til den biologiske mor, for en MOR er hun ikke!
Bare vent til at ungerne fylder 18år, så kan du ikke gøre en skid! De kan
droppe al kontakt til dig og aldrig se dig mere!
Og tro mig, de vil hade dig for det du har gjort! Og det vil ødelægge så
meget af deres fremtid. Var det ikke en idé at du reder hvad der redes kan,
inden de fylder 18? Men det hjælper vel ikke engang at skrive til dig, for
du har åbenbart lukket fuldstændig af for fornuft og omsorg for andre!
Jeg håber virkelig at du vinder sagen! Men ellers tænkt på håbet forude, når
de bliver 18.
Hvorfor er det egentlig at dine børn ikke selv har anlagt sag? eller er der
aldersgrænse for det?
Det er længe siden, at jeg har været inde på siden. Idag måtte jeg så ind og
se, om du havde fået skrevet mere. Hjælp... Er I virkelig ikke nået længere
endnu. For pokker da, de stakkels unger... og stakkels dig. Jeg tager
virkelig hatten af for din kampånd. Kan din ekskone dog ikke forstå det...?
Hvorfor tænker hun kun på sig selv og ikke på børnene...? Om ganske få år,
er dine børn i stand til selv at vælge, og jeg har en fornemmelse af, at
deres mor bliver valgt fra.... Er det virkelig det hun ønsker...?
Hmm...
Også tankevækkende at læse, at din søn ticser helt vildt, når han kommer
hjem til dig... De fleste ticser mest i hjemlige og vante omgivelser, hvor
de føler sig trygge. Hvor meget ved din eks om Tourette? For det er da lidt
af en falliterklæring, hvis hun ikke oplever sønnens Tourette. Mig siger det
da ihvertfald, at han ikke føler sig tryg ved at ticse hos sin mor. Eller
går jeg helt galt i byen der? Næppe....
Mange hilsner en Tourette mor med et Tourette barn
Hej Uffe
Jeg har læst meget på din hjemmeside om din svære kamp med din ekskone - men
i allerhøjeste grad også om din svære kamp med diverse offentlige
myndigheder og ansatte.
Jeg har også en hjemmeside, hvor jeg beskriver min besværlige kamp mod
offentlige myndigheder og ansatte omkring mine børn. Min hjemmeside er lige
som din også meget personlig, og jeg skriver lige som dig også meget om mine
2 børn.
Det, jeg er allermest stolt af på min hjemmeside, er min yngste søns
eventyr. Et eventyr han digtede sammen en psykolog i 1997 og som virkelig
fortæller, hvor slemt han havde det dengang - meget på grund af de
systemovergreb. min lille familie havde været udsat for igennem mange år.
Eventyret hedder: "Dino og børnene i skoven", og jeg tænkte, at min søns
eventyr måske ville være godt for dig og dine børn at læse, fordi det også
fortæller meget om, hvad en dreng på 9 år ønsker sig allermest i hele verden
og ved hjælp af en fe, får han sine 3 største ønsker opfyldt.
Jeg har desuden en rigtig god ven i Jylland, som de seneste 4 til 5 år også
har været udsat for meget slemme systemovergreb, som i allerhøjeste grad går
ud over hans yngste søn på 8 år.
Min ven er stadig falsk anklaget for incest og mistanken om, at han udsætter
sin yngste søn for incest, bliver stadig brugt i den seneste
Statsamtsafgørelse. Linken til den side på min hjemmeside, der handler om
min ven hedder: "Når kvinder voldtager mænd"
Jeg har en meget stor tro på, at hvis os, der har været ude for en masse
systemovergreb står sammen, så kan vi sammen få kæmpekræfter til virkelig at
gøre en forskel i forhold til at få lavet måden offentlige myndigheder
støtter mennesker, som din ekskone på, om.
Håber du får lyst til at kigge forbi min hjemmeside:
www.pihlmann-jensen.dk. Jeg vil
løbende kigge forbi din for at følge med i udviklingen af din kamp.
Hej Uffe og børn
Det er et stykke tid siden du har opdateret siden...håber det går jer godt.
Jeg kender jer ikke, men er dybt rystet over en kommune ikke går ind og
hjælper dig/jer...også p.g.a. din søns sygdom, som moderen jo ikke ta'r
hensyn til...stakkels børn, synd at de har en mor der modarbejder dem.
Børnene bliver jo dybt frustreret af den situation de er i....og får vel
også mistillid til politi og det offentlige.
Jeg ønsker jer alt godt...og håber moderen snart forstår sine børn. Mon hun
er misundelig på børnene?...de har et jo et godt liv uden hende...
Pøj pøj til jer.
Nu er det min tur til at blande mig:/ dette jeg skriver nu er til
***Børnenes moder*** for
jeg ved at du læser denne side:( jeg syntes at du skulle stoppe det du har
gang i nu, for ungernes skyld du ved lige så godt som mig at de ikke vil
være ved dig og hvorfor mon??? jeg kender dig desværre alt for godt,du må
altså til at indse at de ikke vil være hos dig men hos uffe, det eneste du
for ud af det her er at når ungerne er store nok vil de ikke se dig mere og
det ved du at der sker hvis du forsætter det komediespil du har gang i, du
har jo givet tvillingerne fra dig en gang før da alex var ca 4 5 måneder og
da fik uffe dem, du gav frivilligt dem fra dig den gang, hvorfor så ikke
nu?? nej jeg tror at det eneste dig tænker på er at skade dine børn mest
muligt, jeg har set dine børn med blå mærker desværre:( er det kun for at få
opmærksomhed er det lykkeds dig men ikke på den fede måde desværre, håber
snart at du vil tænke dig lidt om inden at du mister dine børn for altid.
Lillesol
Hej Uffe
Jeg faldt over din side på PHP-Fusion debatten for noget tid siden, og som
så mange andre må jeg sige det er en forfærdelig hverdag du og familien
gennemlever.
Jeg har selv været en del igennem med min eks som jeg har en nu 14 årig pige
med. Og det er ikke sjovt. Dog har det heldigvis aldrig nået til foged go
politi, men din fortvivelse deler jeg så absolut med dig.
Som voksen og ikke mindst som farmand, er det vores forbandede pligt at
sætte vores børn før os selv. Og hold da k... hvor er der mange svære valg
at tage, når tingene ikke kører på skinner. Hvor går grænsen for ens egne
behov og rettigheder kontra hvad der er bedst for børnene. Ikke nemt.
Jeg kender kun historien genne denne side, men en ting er dog dejligt; at
dine børn har en base i dig. Med kærlighed og omsorg. På et tidspunkt er de
ikke børn mere, og bestemmer selv det hele. Så er det vigtigt hvilke
oplevelser de har haft - Så håber jeg det har været det hele værd for dig og
ungerne....
Ufatteligt hvor du har dit mod og din energi fra.
Har du nogen sinde brug for hjælp og/eller støtte er du altid velkommen.
Jeg har læst hele din beretning, da jeg ligger i problemer med mine børns
far, jeg er ked af at det ikke er dig der er far til vores børn, så ville vi
nemlig ikke ha haft problemer......
Jeg føler med dig i dit savn, og forstår dig så ganske godt, når man først
har fået børn, bliver de det vigtigste i ens liv, ville ønske at alle
forældre havde det sådan, det ville gavne rigtig mange børn der er fanget
imellem en splid imellem deres forældre, tænk på ungerne ikke jer selv.....
Hej Uffe..
Jeg er stadig lidt forundret over at i ikke i al fordragelighed kan finde ud
af at dele børnene på en fornuftig måde som kunne komme dem tilgode!!!!!???
Jeg er en ven af din eks og ved at der skal to til tango!!!
For børnenes bedst var det måske bedst at begrave stridsøkse og få det
bedste ud af tingenes tilstand og slutte fred??
Ikke at jeg skal gøre mig til Kong Salomon om dele lige på midten, men
nogler gange må man trods alt tilsidesættte sine egne behov for andre der er
mere vigtige.
Jeg håber virkeligt at i kan finde ud af det her uden de store sværdslag.
Glædelig jul og godt nytår.
Mvh. Jan.....
Jeg har for første gang her til aften fået læst din historie. Selv om man
altid skal se en sag fra 2 sider kan jeg ikke forstå at man som far kan
blive fanget i et juridisk spil som dig. At man ikke lytter til børnene
fatter jeg ganske enkelt ikke. Og alene det at din søns tourette tager
voldsomt af når han kommer hjem til dig burde der være en opmærksom
socialrådgiver på kommunen der burde finde årsagen til. Jeg og min søn har
begge tourette og hvis jeg kom i sådan en situation som dig, ville jeg
overhovedet ikke have styrken i længden til at komme igennem bare halvdelen
du har været igennem. Kæmpe ros og skulderklap til dig og fy for pokker hvor
skulle kommunal politikerne og de sociale myndigheder i Holstebro skamme
sig. Fy føj.
Held og lykke fremover Uffe og husk dog på, at du altid vil have dine børn
hos dig, når de bliver ældre, eftersom du har behandlet dem som en god og
kærlig far kun kan gøre. Men juridiske magter har vi desværre ingen anden
mulighed for at føje, uanset om vi finder deres afgørelser urimelige.
Faldt over din side mens jeg søgte på sager om forældremyndighed. Det skærer
simpelthen i mit hjerte at læse din historie. Jeg kæmper selv en kamp med en
af mine børn (har 3 men min x er kun interesseret i den ene. Jeg ved godt
hvordan de søvnløse nætter er og tankerne kører på fuldt blus, hvordan man
slet ikke kan forstå at myndighederne kan være så blinde overfor sdan en
åbenlys sag. Børnene skal høres og jeg er meget chockeret over at de ikke
bliver hørt. Jeg vil kalde det selektiv syn og hørelse. Jeg ønsker dig held
og lykke med kampen. Håber du får åbnet myndighedernes øjne meget snart.
Hej Uffe.
Faldt tilfældigvis over din side. Det er rystende læsning. Jeg vil ønske dig
og børnene held og lykke med sagens udfald. Gid det må falde hurtigt på
plads så børnene kan få en tryg og rolig hverdag.
Mange tanker Sanne.
Hej..
jeg har siddet og læst hele din side idag, og jeg er fuldstændig målløs over
at tingene kan være så uretfærdige.. jeg har selv været det igennem med
børnesagkyndig og har lige tabt sagen i dag.. min datter er 7 år og vil bo
hos mig, men det kunne hverken dommer eller børnesagkyndig tage alvorligt..
så nu sidder jeg her dybt ulykkelig over at min datter ik kan få lov at være
der hvor hun VIL være.. men hvad kan jeg gøre??? andet end at trøste hende
og være der for hende?? og kan kun sidde og nikke genkendende til mange af
de ting du skriver.. jeg oplever det samme.. hvorfor kan børn ik selv få lov
at bestemme hvor de vil bo?? jeg mener at min datter er da gammel nok til at
udtrykke sig følelses mæssigt.. men vil bare gi dig min fulde opbakning og
sige til dig.. giv aldrig op.. kæmp for dine børns rettigheder.. det er hvad
jeg har tænkt mig at gøre om det så er det sidste jeg skal gøre i mit liv..
mange tanker fra Lone...
Er der ikke lavet en familieundersøgelse på både dig og din ex ? vil du
vide mere hvad du måske kunne eller hvis samme arbejde er kørt fast i
kommunen kan du kontakte aktiv bedsteforældre eller læse om dem på nettet vi
kør med mange sager over hele landet
Hej Uffe!
Det var et stykke tid siden jeg kiggede ind på din side.
Du burde måske udnytte valgsituationen til at påvirke nogle lokale
politikere?
Jeg ved det - der er ikke stemmer i det. Politikere er ikke altid så smarte.
Men du kunne jo prøve?
Vi var i København i går. Købte ind i Tårby på vejen hjem og løb ind i en
politiker, som fortalte, at hun faktisk arbejder for os, der har forladt
Danmark.
Danmark er vist det eneste land i verden, hvor man mister sine borgerlige
rettigheder, fordi man flytter til nabolandet! vi kan stemme lokalt i
Sverige, men ikke til det svenske Riksdagsvalg og ikke til det danske
Folketingsvalg, så vi er på en vis måde også retsløse! Men hun har taget
sagen op i Nordisk Råd, så måske sker der med tiden noget.
Det MÅ der også gøre i din sag. Der er da helt klart sket en procedurefejl.
Børnene SKAL jo høres og tages hensyn til. I må også slå på, at din søn ikke
får sin medicin.
Men det har du jo en sagfører til....
Hold hovedet højt!
Knus
Lars og Lisbeth
Jeg kender jer ikke men er selv p.t. vidne til hvor galt kommunikation og
ikke mindst mangel på samme kan gå. Jeg sidder i en knap så alvorlig
situation, men alligevel kender jeg de fleste at dine følelser tror jeg.
Kæmp videre for alt i verden, du vinder i det mindste dine børn på længere
sigt og indsigtsfulde væsners respekt..
Bare lige en kort bemærkning til din egen sidste kommentar ang Ude Og
Hjemme... Det kan jeg godt forstå hun siger nej til.... Hun får jo hele
nationen på nakken. Hun ved da godt hvem der har ret i hele denne her sag,
og det er bestemt ikke hende selv. Kan hun for øvrigt ha indflydelse på, om
du må/vil give din historie til bladet? Det troede jeg ikke. Rigtig
ærgerligt. Ønsker jer stadig alt mulig held og lykke med det hele. Håber
sagen bliver taget op igen, og at nogle denne gang vil høre på børnene.
Jeg blev dybt chokeret, da jeg læste din beretning. Og jeg blev vred. Vred
på vegne af dine børn. Vred på din ekskone, fordi hun opfører sig, som hun
gør overfor jeres børn. Og jeg bliver vred over, at børnene overhovedet ikke
høres i denne sag - det er trods alt dem og deres liv, det hele drejer sig
om.
Jeg håber alt det bedste for dig og dine børn.
Hej Uffe,
Jeg har været på ferie og måtte lige se, hvad der var sket i mellemtiden -
mon ikke de værste hævnaktioner har toppet nu? Måske kan I efterhånden
snakke jer til rette? Så du i hvert fald kan være LIDT sammen med dine børn,
indtil I kan bo sammen igen.... for det MÅ det da ende med: True sine børn
med børnehjem - det er jo psykisk tortur! Og du har ret - retten har IKKE
overholdt spillereglerne ....hold ud!
Knus
Lisbeth
D. 14.10.05, - En Gæst
Jeg synes du skulle slutte fred med din ex.
Accepter sagens udfald, og lad børnene få fred og ro i deres liv. Jeg tror
at din kamp skader dem efterhånden - og det er vel deres tarv der tæller
mest. Der er ikke noget der skader børn så meget som når forældrene slås om
dem og foragter hinanden ! Glæd dig over at dine børn er så store som de er,
og at om 4 år er forældremyndigheden intet værd (6 år for alex). Giv dog
jeres børn lidt fred - slut fred.
Barndommen er snart forbi...
Knus til ungerne....der har fortjent bedre et forældrepar der teer sig som
idioter !
Jeg vil lige have lov til at kommentere
denne. Hvis børnene sagde til mig, at de ville bo hos deres moder, så ok med
mig, men de siger at jeg skal kæmpe for dem, at de vil bo hos mig. Så kan du
kalde mig en idiot og alt muligt andet, men jeg gør alt for mine børn, gør
du da ikke !!!. Mvh. Uffe Richter
Hej Uffe, jeg har lige siddet og gået historien igennem og jeg må sige at
jeg er måløs over den måde du er blevet behandlet på af retssystemet.
De burde da kunne forstå at at man fratager da ikke en mands et og alt,
sådanne sager burde undersøges til grunden.
Det med at forældremyndigheden automatisk tilfalder moderen burde ignoreres
i sådanne sager som denne.
Er det virkelig sådan tingene fungere i dagens danmark?
Pågældene der har taget beslutningen og fældet dom i denne sag, må da være
fuldstændig blottet for medmenskelig følelse og respekt for sine
medmenesker.
Jeg mener det kan da ikke være rigtig at børnenes vilje ikke har at komme
til sin ret i denne sag også,
det er sgu´da i sidste ende dem det kommer an på deres liv og fremtid/ jæres
fremtid det kommer an på.
Altså at landsretten kan fælde sådan en besluting tvinger det danske
retsystem ned på en retsstatus lavere en der var i middelalderen.
Det kunne ligeså godt indføre dødsstraf i disse sager, for de smadre folks
liv totalt at de ikke gør gennemgribende undersøgelser før de afkaster
familiedrabet!
Det er slet og ret totalt uacseptabelt at de kan beslutte det bare sådan en
to tre.
-------------
Jeg er inderligt ked af det på dig og dine børns vegne
Jeg føler med jer
Husk at du har en alieret lige her,
hvis du på nogen måde har brug for hjælp fremover så bare sig til
Hilsen din ven Philip
D. 06.10.05, - Bente
Hej Uffe, Helle, Lene og Alex.
Jeg læser jævnligt herinde, og følger med i Jeres kamp. Jeg er dybt rystet,
målløs og harm over at dette kan ske i år 2005 - jeg mener da det er år 2005
vi er i....
Jeg fatter simpelthen minus.
Det eneste jeg kan sige er: KÆMP KÆMP KÆMP - for børnenes rettigheder, Jeres
liv sammen, en fælles fremtid og hinanden.
Og så er det jo dejligt at se at I har så mange der bakker op om Jer. Det
gør jeg også, og jeg håber at det lykkedes for Jer. Og hellere før end
siden....
Jeg har nu siddet og læst og læst din historie og Jeg må tilstå at jeg er
total lamslået Chokeret Harm !!! Over den behandling du har fået/for. jeg
sad og tænkte lidt omkring du ikke var myndig til at have dine børn og at du
ikke var ansvarlig osv.....Jeg kender ik nogen som er mere ansvarlig og
godhjertet som du er, og dine børn virker trygge ved din tilstede værelse
.....
Børn skal ikke bruges som et "våben" og heller ikke bruges som et redskab
for at vinde en "kamp".
Jeg Håber at "du/Uffe" vil få det til at gå den rigtige vej og det hele vil
ende lykkeligt, for man kan ikke flygte for sandheden og den vil altid komme
frem før eller siden´.
Jeg håber at det snart lykkes for dig og dine børn at få ro på hverdagen, og
at din ekskone snart kan finde ud af at tænke på andre end sig selv. Hun
skal hellere tænke på børnene, det er trods alt dem det går mest ud over, og
de har ikke valgt at i skulle skilles.
kære Uffe!
Nu har jeg fulgt din historie i gennem et godt stykke tid.
Din historie vækker nok specielt interesse fordi min far igennem mange år
har været aktiv inden for foreningen FAR.
Her har jeg hørt om mange sørgelige historier, som din og syntes det er
ganske forfærdelig at to mennesker der engang elskede hinanden nok til at få
børn pludseligt hader hinanden så meget at de er i stand til at ødelægge
både hinandens og de børn de har sat i verdens liv.
Jeg synes det er svært at tage parti med nogen af jer da jeg ikke kender jer
personligt og må derfor vudere jer ud fra de ting du skriver herinde og må
ærligt indrømme at det billede jeg får af jer er desværre at i ikke er
egnede som forældre- ingen af jer. Er der nogen af jer der har tænkt på at
de børn er ødelagt for livet, de voksne mennesker der skal være deres
forbilleder slåser om dem som var de legetøj. jeg ved godt du lægger meget
vægt på at alt det du foretager dig er for børnenes skyld og at du ikke gør
noget mod deres vilje, som fx frivilligt at udlevere børnene til deres mor.
Men helt ærligt er det så bedre at børnene skal hentes med vold og magt af
tre betjente og fogden?? Var det også for børnenes skyld? Måske er deres mor
syg i hovedet men det gavner bestemt ikke din sag at tilbageholde dem, hvis
du skal være mere sikker på at få dine børn tilbage er det bedre hvis du
samarbejder med det forskellige instanser og deres mor. Rent faktisk har du
lige givet hende en ting mere hun kan bruge mod dig i retten, hvis sagen
kommer for igen..!
Jeg syntes denne side er et godt tiltag fra din side, men måske ikke et
specielt godt overvejet træk, men jeg kan godt se det fra din side, hvis man
er deperat nok griber man efter alt hvad man kan få og hvad der kan hjælpe
en.
Du skriver her til sidst at dine børn nærmest er blevet bortført af deres
mor, men nej Uffe hun har ikke gjort noget hun ikke har ret til, retten har
talt og du må acceptere at hun fra nu af kan gøre næsten lige nøjagtig hvad
der passer hende og det var måske ikke en hel dum ide at få børnene væk lidt
ved at tage dem med i sommerhus.
Jeg håber en dag i begge to bliver fornuftige voksne forældre der kan se ud
over jeres egen egoistiske verden. Om ikke andet så får i hele lorten i
hovedet igen når jeres børn bliver voksne og kan spørge jer om hvorfor i
valgt at ødelægge deres liv. Jeg vil lige tilføje at jeg selv er
skilsmissebarn, men mine forældre valgte heldigvis ikke at kæmpe om mig som
det så fint hedder selvom det egentlig bare betyder, hvordan har jeg
mulighed for at bevise min magt over for min tidligere partner på den meste
beskidte måde og ja her er børnene det bedste våben. mine forældre havde det
da heller ikke godt med hinanden, men de valgte at give mig valget jeg kom
og gik i begge mine forældres hjem som jeg havde lyst til. Jeg har i dag
selv to børn, som jeg er alene med og deres far og jeg har ikke så meget som
en resolution, vi vælger at løse det her som voksne mennesker og jeg ved at
jeg stadig om 20 år kan kigge mine børn i øjnene og vide jeg gav dem en god
og tryg barndom. Jeg vil gerne understrege at dette her ikke er nogen sur
eller provokerende mail, men nærmere et opråb. Jeg er ked af skulle sige det
men inderst inde håber jeg børnene bliver taget fra jer begge to. En hård
melding, men hvis de børn skal have en reel chance her i livet kan de jo
ikke vokse op ved nogle såkaldte forældre der stadig opfører sig som
børnehavebørn. Med venlig hilsen Sheila Hansen
Kære Lone Larsen,
Har du slet ikke læst dig til, at det netop er børnene, der bekymrer Uffe?
Hvis børnene helst vil være hos deres far, hvorfor skal de så tvinges til at
være hos deres mor? Det kan da aldrig være i børnenes interesse at anbringe
dem tvangsmæssigt hos den af forældrene, de nødigst vil bo hos?
Det er ikke alene i strid med Børnekonventionen og børnenes tarv det er ren
konspiration mod de stakkels børn, der - som du helt rigtigt har bemærket -
bliver gidsler i sagen. Og det er netop børnene, der behandles uretfærdigt
og forkert af systemet. Men det er typisk for det danske (u)retsvæsen!
Og jeg synes ikke, du burde forlænge denne uretfærdighed ved at udtale dig
præcis lige så uretfærdigt.
Vist er det da synd, når en familie går i stykker, men det er værste er, når
børnene bliver kastebold, og jeg synes netop, Uffe gør hvad han kan for at
støtte og hjælpe sine børn. Det er retssystemet, der bør hænges ud her.
Lisbeth
Kære Uffe.
Jeg vælger at skrive at jeg er ked af det på dine børns vegne og hverken din
eller eller dine børns mor.
Dem der er fængslet i dette spil er børnene!!!!!!
Hvordan kan i som forældre være så egoistiske, at i begge mener, at i hver
især er det eneste rigtige for jeres børn og at det ikke er et sammenspil
mellem jer der gør, at jeres børn får en unik barndom???????
Her er noget der er helt galt. Er i godt klar over hvad i gør ved jeres
børn? Giver dem sår på sjælen for resten af deres liv!!! Men det gør hverken
dig eller deres mor noget, nej det vigtigste er jeres magtkamp indbyrdes så
skidt med hvordan børnene får det fremover.
Desværre kan jeg ikke skrive til børnenes mor, men hun skulle faktisk have
samme omgang, jeg syntes at denne sag er så frastødende. 2 mennesker der
syntes, at de var så voksne, at de skulle have børn sammen, ikke kan finde
ud af at tale ordentlig til hinanden omkring hvad der er bedst for børnene.
Mange vil mene at det enten er synd for dig eller for din ex. Jeg kan bare
sige at jeg syntes ikke at det er synd for nogen af jer, men at mine tanker
går udelukkende til jeres fællesbørn, som lider under dette!!!!!!!
Dette er umenneskeligt! Men du er ikke alene om så en så grov retslig
behandling - det sker hver dag. Danmark er er urets-samfund! Og den
ubehagelige mail, du har fået tilsendt er ikke bare uforskammet - den er
direkte ond og led. Gid den person må rådne i helvede! Jeg kan kun ønske
ham/hende at blive udsat for tilsvarende kafkask svineri.
Jeg svinger lidt imellem at kontakte socialministeriet og
justitsministeriet, men hælder mest til det sidste, eftersom der i sagen
ikke tages hensyn til børnenes tarv og egne ønsker. Det vil sige, at man
ikke overholder den konvention, man har tiltrådt.
Stå fast! Men sørg for at optræde korrekt - der må ikke være en finger at
sætte på dine handlinger.
Mange varme hilsener
Lisbeth Mejer
Hej til jer alle.
Jeg er jævnligt inde og læse jeres historie og jeg vil bare lige sige, at
jeg føler med jer.
Jeg håber for jer alle, at alting falder på plads for jer efter mødet i
fogedretten.
HELD og LYKKE til JER med håb om en lykkelig fremtid.
Hey uffe, det er godt nok ikke meget retfærdig hed tilbage i Danmark.
Forstår slet ikke det her samfund, syntes det er forfærdeligt, det din x
kone har gjort, kunne da aldrig drømme om at sende min egen søn, et sted hen
han ikke vil være. Håber virkelig at de får lov at blive ved dig, så de ikke
bliver ødelagt, men de kummune folk forstår ikke ret meget, kun det de vil,
de er jo så "kloge" Venlig hilsen lone
Hej Uffe !
Vi skal høre på så meget om ligerettigheder mellem mænd og kvinder i dagens
Danmark , men alligevel skal man stå og høre på en såkaldt "børnesagkyndig"
udtale sig om , at børnene har det generelt bedre hos moderen end hos
faderen og det skal man høre på i 2005 .
Hvis ligerettighederne skal overholdes fuldt ud som der bliver sagt så meget
om , så burde den slags udtalser slet ikke finde sted, for med hvilken
begrundelse kan de overhovedt få den påstand til at holde så længe man taler
om børn der er så gamle at de har krav på at blive hørt.
Desværre har jeg selv været i denne situation , men jeg tabte :( Dengang
var min datter ikke gamel nok til at blive hørt , så der har manden ikke så
meget at gøre.)
Du kan lige få historien kort: Vores forhold varede kun i 3 år og datteren
var kun 1½ år da jeg besluttede mig for at flytte . Vores forhold fungerede
kun en vej og det var hendes vej , det kunne jeg ikke holde til, og på
længere sigt ville det automatisk gå ud over barnet for der ville
selvfølgelig komme skænderier imellem os.Dengang boede vi på Bornholm
allesammen ,og jeg fik også min pige at se hver anden weekend , men hvis det
lige passede moderen at hun skulle et eller andet lige pludselig, og ikke
kunne ha barnet med, så ringede hun og spurgte om jeg lige ville se efter
hende i nogle timer , det sagde jeg for det meste ja til ,men der var også
nogle gange jeg var nød til at sige nej fordi jeg var startet selvstændig og
kunne ikke bare lukke butikken itide og utide . Ja, så var hun sur . Hvad
kan man så gøre ?????? Det er jo som om at fordi man har fået en familie med
en kvinde ,men ikke kan få det til at fungere, så skal manden bøde for det
resten af hans liv hvis han ikke hopper og springer efter hendes fløjten, og
det væreste er at 9 ud af 10 gange får kvinden både ret og lov til det .
Men pga. mit arbejde skulle jeg og min nuværende kone (som jeg også mødte på
Bornholm)flytte til Holstebro , og det er jo så i den anden ende af Danmark
,så kom min datter ikke så tit mere , men vi fik hende i næsten alle skole
ferier og hver anden jul.Nytår var ikke noget problem vi havde hende hver år
, men sommerferien skulle vi altid diskutere om . Men som tiden gik og
datteren bliver ældre begynder hun at spøge sin mor, om hvordan det var da
"far" boede hos dem , der startede problemerne , moderen fortæller hende
hele historien så den kun er posetiv til hendes fordel .
Sidste gang vi havde hende på ferie var hun 12 år , nu er hun lige blevet 18
år i maj og jeg kender hende ikke mere .
Så vores råd til dig er, bliv ved med at kæmpe du fortjener dine børn.
Det skal heller ikke være en hemmelighed at vores datter går i klasse med
dine piger , og de har givet klar besked i klassen "at deres hjem er hos far
,mor er vi kun på besøg hos" Så kæmp videre uffe , du har vores fulde støtte
, og ikke mindst så ved vi at pigerne ser op til dig.
mange hilsner og alt held & lykke
fra Laurent og Dorthe Romain
Hold da op hvor fik jeg det dårligt da jeg læste jeres historie, stakkels
børn, jeg krydser fingre for at i må få fred snart, ingen hverken voksne
eller børn er tjent med at leve i angst på den måde.
de bedste ønsker for jer.
Hilsen sanne
Hej Uffe
En lille hilsen fra Klub 2000.
Da du hjalp os med at starte hjemmesiden, havde vi også fornøjelsen af at
møde dine børn. Vi synes altid vi blev modtaget i et meget velfungerende
hjem.
Du skal bare vide, at vi tænker på jer og ønsker jer alle 4 det bedste.
På klubbens vegne/Anna Skov
Det er dog den mest uhyggelig beretning jeg har læst.
Jeg vil ønske dig og dine børn alt det held jeg kan, jeg vil bede for jer i
nat.
Det skal lykkes for dig at få dem tilbage, det er Danmark vi lever i, jeg er
rystet.
Mange tanker og bekymringer fra Jeannette og Arne Burlund.
kære Uffe, samt dine 3 børn må retfærdigheden ske fyldest, og snarest, da
ingen børn bør frarøves deres tryghed, base og far( som de har hos dig) det
er jo psykisk børnemishandling.
Handling og håb er du rig på, dig og dine børn er det jeg tror på.
Kære Uffe
Held og lykke fra mig til dig og din sag. Jeg håber, at du vinder i den
sidste ende. Er der virkelig ikke en eller instans, hvor børnene har
taleret. Nu sidder jeg lige og kommer i tanke om Hanne Reintoft - mon hun
kan give nogle råd?
Det er ved at være sent, så du får ikke mere for denne gang, men vi må snart
"skrives ved".
Jeg er netop lige blevet færdig med læse din historie, sidder stadigvæk med
en meget stor klump i min hals og mine øjne er endnu ikke tørre.
Jeg kan ikke forstå, at en mor ikke tænker mere på at hendes børn er glad,
tilfredse, lykkelig og har et godt hjem hos deres far , end at tænke på sig
selv. Selvfølgelige må det da også være hårdt, for din ex-kone ikke at have
dem i daglige dagen, men hun vinder ikke hendes børns tillid og kærlighed,
ved at køre "had" på deres far, udsætte dem for unødvendige situationer og
pres fra både den ene og den anden side.
Vi skriver 2005 - hvornår begynder man at høre på BØRNENE???? Det er jo dem
det hele drejer sig om, så lad dem sige deres mening!!!!
Jeg er selv mor til godt nok en pige på 20 år. Da min ex-mand og jeg blev
skilt, var hun 17 år og ønskede at blive boende hos hendes far. Min ex-mand
er ikke hendes biologiske far, men hun kunne ikke få bedre far. Selvom det
gjorde ondt på mig, ville jeg da meget heller have en glad og lykkelig
datter, som en meget trist datter, så selvfølgelig bliv hos hendes far. Vi
har et god forhold hende og jeg, dette vil vi måske ikke ha´ haft, hvis jeg
havde sagt at hun skulle med mig.
Jeg håber virkelig, at du vinder din kamp for dine børns skyld :o)
Har lige læst din historie, og
jeg må sige, at jeg er dybt rystet.
Desværre er der altid børnene det går udover i en skilsmisse uanset hvordan
man bærer sig ad. Jeg er selv skilt fra mine børns far, og vi har delt
børnene til alles tilfredsstillelse. Vi har ingen samværsproblemer eller
andet. Og gud hvor er det dejligt. Og alligevel lider børnene under det.
Især min søn; som også har tourette, har grædt mange tårer, fordi en mor og
far altså bare hører sammen. Sådan ligger landet jo ikke altid, men vi har
været enige om hele vejen igennem, at vi har været voksne nok til at få to
børn sammen, så nu er det også vores fornemmeste opgave, at få dem godt
igennem og ud i livet.
Jeg bliver så vred, når en mor eller far pludselig ikke kan se det bedste
for deres børn. Når de pludselig kun tænker på sig selv i stedet for
børnene. Alt det slåskamp kan ødelægge børnene for livstid. Jeg håber
virkelig for jer, at I får en afslutning på det hele som især børnene kan
leve med. Og det lader jo til, at de helst vil være hos dig, så jeg forstår
simpelthen ikke deres mor. Vil hun virkelig ikke se sine børn vokse op og
trives? Ønsker hun ikke, at de skal være lykkelige? Ønsker hun ikke, at det
vil gå dem godt i livet? Jeg synes hun er temmelig egoistisk. Det betyder jo
ikke, at børnene ikke elsker deres mor, fordi de vælger dig. Selvfølgelig
elsker de hende, og det skal de også. Men de er meget bevidste om, hvor de
har det bedst, og det burde da bestemt være noget afgørende.
Jeg føler ikke min datter elsker mig mindre, fordi hun bor hos sin far.
Tværtimod har jeg da støttet hende i mange ting omkring det, at hun bor hos
ham. Og det samme gør min eksmand hvis der er noget, børnene har brug for at
komme af med. Jeg tror, at på den måde, får man de mest harmoniske børn.
Nå, jeg kunne skrive en længere smøre. Men du skal bare vide, at jeg føler
med jer, og jeg håber virkelig virkelig, at nogen vil åbne deres øjne og
ører, og lytte til dine store børn, der er gamle nok til at ta beslutningen.
Jeg har jo fulgt forløbet det sidste år og troede og håbede på en positivt
slutning.
Jeg blev meget chokeret og ked af at læse slutningen på din historie, det er
meget synd for jer alle 4.
Det er helt uforståeligt, at der kan tages sådan en afgørelse i 2005.
Hej Uffe
Du ved hvor jeg (os) i Randers står mht. dette. Jeg har aldrig troet at det
danske retssystem var så dårlig men det har jo igen vist sig fra den værste
side. Det er dybt dybt menneskeligt uacceptabelt og du skal kæmpe til alt er
udtømt. Vores tanker er hos dig og dine børn som vi jo holder så meget af.
Her i livet er der dog mere mellem himmel og jord så intet er umuligt for
den som bærer håbet i sit hjerte. Kæmp men pas også på dig selv for vi kan
ikke undvære dig.
Mange tusinde knus
Randers.
Det er synd for dig, og især dine børn. jeg er dybt rystet. Det er ganske
urimelig og uretfærdigt. Tænk at man stadig tager så lidt hensyn til børns
tarv, i den slags sager.
Jeg har været inde og læst
din historie og jeg må sige at den gjorde underværker. Jeg var ikke nået
ret langt inden at hårene rejste sig på armene og lidt længer nede kunne
jeg mærke en underlig fornemmelse i min krop.
Jeg blev både chokeret,
ked af det og vred.
Chokeret over at sådan en
afgørelse kan finde sted i dagens Danmark. De råber og skriger om, hvad
der er bedst for børnene og så afsiger de sådan en dom. Hvad bilder de
sig ind, de skulle selv prøve at stå i sådan en situation, så ville
piben få en anden lyd.
Jeg blev ked af det på
dine og børnenes vegne. Sikkert en mareridt i må have været igennem, for
ikke at snakke om, hvad for en helved i NU skal i gennem. I kommer jo
til at leve hver dag i frygt.
Jeg blev vred af to
grunde: for det først over dommeren, hvilken årti lever han i, jeg tror
ikke at det er i det er i nuet, med sådan en afgørelse og ikke mindst på
moderen, hvad tænker hun dog på, ihverfald ikke børnene. Enten vil hun
bare ramme dig fordi du er flyttet, børnene fordi de heller vil være hos
dig eller også er det pengene, som om at børn og ens kærlighed og
forhold, kan gøres op i penge.
Jeg er selv mor til to
piger på 10 og 13, gift på 13 år og det ville være det værste, jeg kunne
forestille mig, at vi blev skilt og skulle slås om børnene. Jeg har selv
været ude for de, da mine forældre blev skilt, da jeg var 3 og min
søster 6 og vi blev delt og jeg langt om længe, men først som 15 årige,
fik lov til at bo hos min far. Så det med at lade børnene blive hørt, er
utrolig vigtigt.
Jeg ved ikke hvordan det
vil ende, men dig og dine børn, skal vide at jeg tænker på jer og føler
med jeg og jeg vil ønske jer alt held og lykke fremover.